Ved kommunalvalget den 15. november 2005 valgte borgerne i Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg 31 medlemmer til den nye kommunes byråd.
I 2006 fungerer det nye byråd som et sammenlægningsudvalg, der skal forberede sammenlægningen af de fire kommuner. Udvalget skal blandt andet:
- Vedtage den nye kommunes administrative opbygning.
- Vedtage en styrelsesvedtægt, en forretningsorden og det første budget.
- Foretage ansættelser.
- Træffe alle andre dispositioner, der er nødvendige for at den nye kommune kan fungere fra den 1. januar 2007.
Sammenlægningsudvalget bliver den nye kommunes byråd, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007.
Skriv til Sammenlægningsudvalget
|